Besøg vores showroom

Winepartner I/S blev grundlagt af Kurt Larsen og Jakob Plum Lauridsen. De havde gennem mange år haft et venskab og en fælles hobby og fascination for vin og ofte aflagt besøg hos vinproducenter i Sydeuropa.

Da et vinfirma i 2014 gik konkurs, så de straks muligheden for at købe hele varelageret af kuratoren samt påbegynde import og salg af kvalitetsvine. I starten foregik salget fra en del af en nedlagt isenkræmmerforretning. I dag råder firmaet over 150 kvm. lager og showroom i Ikast. I april 2022 blev to til tre, da Bruno Bjerre Nielsen blev optaget som partner firmaet.

Import direkte fra vindbonden

Winepartner I/S importerer vine direkte fra vinbonden og sælger uden fordyrende mellemled til private, firmaer, restauranter og forhandlere. Vi sælger kun kvalitetsvine som nøje er smagt og vurderet i forhold til kvalitet og pris.
Vi har et specielt godt kendskab til Italien, hvor vi kommer jævnligt hos flere vinproducenter, specielt hos de to Piemonte vinhuse Cavalier Bartolomeo i Barolo, og Cantine Pace i Roero, som vi har været nære venner med i mange år.

Råd og vejledning om vine

Winepartner I/S tilbyder altid gode råd og vejledning med hensyn til vinkøb til fest, gaver, smagninger, events og sammensætning af vin og mad. Vi hjælper også gerne med vinkort og flaskehængere til restauranter, personalesalg og andet.

Vi har en gennemgående sætning i firmaets værdisæt: Ærligt og tillidsfuldt samarbejde.