Rhônedalen som er beliggende i det sydøstlige Frankrig, hører til blandt Frankrigs ældste vinregioner og har en historie, som går mere end 2000 år tilbage i tiden. Regionen strækker sig langs Rhône-floden på en ca. 200 km strækning fra Vienne i nord til syd for Avignon, hvor den har sit udløb i Middelhavet. Regionen Rhône er Frankrigs anden største vinregion med et samlet areal på 66.402 hektar og i 2021 var der 735o vinproducenter. Rhône er opdelt i to hovedområder: Nord-Rhône og Syd-Rhône, som har store forskelligheder i klima og jordbundsforhold. Mistralen blæser hele året gennem Rhôndalen, men med særlig stor styrke i vinter- og forårs månederne. Den kraftige vind kan skade vinmarkerne, men den holder dem samtidig tørre og begrænser risikoen for svampesygdomme i vinstokkene.
Nord-Rhône
Nord-Rhône er et bælte på ca. 80 km, der løber mellem Vienne i nord og Valence i syd. Nord-Rhône har et kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre samt en del regn året igennem. Vinmarkerne er ofte placeret på sydvendte stejle skråninger med granitjord, hvilket giver druerne optimale vækstbetingelser, god soleksponering samt optimale dræningsforhold. Det er hovedsagelig små vinbrug, som producerer vin her og som blot står for 4-5% af Rhônedalens samlede vinproduktion. Generelt er kvaliteten her lidt højere her end i det sydlige Rhône.
Syd-Rhône
Løber fra Valence i nord til syd for Avignon by, og her produceres ca. 95% af alt vin i Rhône-dalen. Syd-Rhône er kendt for sine varierede landskaber, der spænder fra flade, stenede sletter til bølgende bakker og terrassemarker. Klimaet er typisk middelhavsinspireret med varme, tørre somre og milde våde vintre. Jordbunden i Syd-Rhône er lige så varieret som landskabet og omfatter kalksten, ler, sand og store rullesten, kendt som »galets roulés«. Disse sten spiller en vigtig rolle i vinproduktionen, da de absorberer solens varme i løbet af dagen og frigiver den om natten. Dette hjælper druerne med at modne mere jævnt og kan medvirke til at undgå frostkader på vinstokkende i det tidlige forår.
Appellationssystemet i Rhône
Appellationssystemet i Rhône følger det franske AOC (Appellation d'Origine contrôlée) system. Det garanterer; at vinene lever op til visse krav som bl.a. druesorter, høstudbytte, lagring og alkoholprocent, og kommer fra definerede geografiske områder. AOC systemet administreres af National Institute of Origin and Quality, som kontrolleres af det franske landbrugsministerium. AOC (Appellation d'origine contrôlée) beskytter navnet på fransk territorium. AOP (Appellation d'origine Protégée) beskytter navnet i hele Den Europæiske Union.
Vinene fra Rhône inddeles i fire kvalitetsniveauer
Laveste kvalitetsniveau er »Côte du Rhône«, som er en regional appellation for både nord- og syd-Rhône. Denne appellation har forskellige regler for drue- sammensætning i Nord-Rhône og Syd-Rhône. Appellationen er gældende for rødvine, hvidvine, rosévine.
Næstlaveste kvalitetsniveau er »Côte du Rhône Villages« som kun er en appellation, som er gældende for Syd-Rhône og må produceres i 95 udvalgte kommuner. Appellationen er gældende for rødvine, hvidvine, rosévine.
Næsthøjeste kvalitetsniveau er »Côte du Rhône Villages + kommunenavn« som ud over Villages må skrive kommunenavn på etiketten. Appellationen er gældende for rødvine, hvidvine, rosévine. Appellationen er gældende for følgende 22 kommuner i Syd-Rhône: Seguret, Visan, Sablet, Roaix, Laudun, Chusclan, Gadagne, Masiif d'Uschaux, Plan de Dieu, Puyméras, Rochegude, Rousset-les-Vignes, Saint-Andéol, Sainte-Cecile, Saint- Gervais, Saint-Maurice-sur-Eygues, Saint-Pantéleon-les-Vignes, Sinargues, Suze-la-Rousse, Vaison-la-Romaine, Valreas og Nyons.
Højeste kvalitetsniveau er »Cru Côte du Rhône«. Vine i denne katagori behøver ikke at bære betegnelsen Côtes du Rhône på etiketten, men kan derimod nøjes med navnet for den omtalte Cru, f.eks.: Hermitage, Côte-Rotie eller Châteuneuf-du-Pape. Der findes ialt »17 cru’er« - 8 i Nord-Rhône og 9 i Syd-Rhône.
I Nord-Rhône er det følgende:
- Côte-Rôtie - Rødvin
- Condrieu - Hvidvin
- Chateau-Grillet - Hvidvin
- St. Joseph - Rødvin, Hvidvin
- Hermitage - Rødvin, Hvidvin
- Crozes-Hermitage - Rødvin, Hvidvin
- Cornas - Rødvin
- St.-Peray - Hvidvine, mousserende vine
I Syd-Rhône er det følgende:
- Vacqueyras - Rødvin, Hvidvin, Rosè
- Gigondas - Rødvin,Rosê
- Cairanne - Rødvin, Hvidvin
- Beaumes-de-Venice - Rødvin
- Muscat de Beaumes-de-Venice - Rødvin, Hvidvin, Vin deux Naturel
- Vinsobres - Rødvin
- Lirac - Rødvin, Hvidvin, Rosè
- Chateauneuf du Pape - Rødvin, Hvidvin
- Tavel - Rosè
Druesorter i Nord Rhône
Nord-Rhône er primært kendt for Syrah-druen, som er den eneste tilladte drue til fremstilling af rødvin, dog er det tilladt at tilsætte op til 5% grønne druer. Rødvinene herfra kommer stort set kun fra de 5 cru´er: Côte-Rôtie, St. Joseph, Hermitage, Crozes-Hermitage og Cornas, som alle er kendte for deres intensitet, dybe farve og komplekse aromaer, som ofte inkluderer noter af brombær, violer, peber og røg. Disse vine, som indeholder en del tannin, er særdeles velegnede til at henlægge nogle år. Hvidvine fra Nord-Rhône gæres ofte ved lave temperaturer for at bevare druernes frugtige og blomsteragtige aromaer. De mest benyttede druer er: Viognier, Marsanne og Roussanne. Viognier bruges især i den berømte appellation Condrieu, hvor der produceres fyldige, aromatiske vine med noter af abrikos, fersken og hvide blomster.
Druesorter i Syd-Rhône
Her er rødvinene typisk baseret på et blend af flere forskellige blå druesorter, der hver bidrager med deres unikke karakteristika til de færdige vine. Generelt er vinene mindre strukturerede, men mere fyldige og frugtprægede.
Grenache Noir er den mest plantede druesort og udgør ofte rygraden i vinene herfra. Den giver vine med høj alkoholprocent og lav syre, og bidrager med smagsnoter af røde bær som jordbær og hindbær, samt krydrede toner af hvid peber og lakrids.
Syrah tilfører vinene farve, tannin og struktur. Denne drue er kendt for sine intense aromaer af mørke bær, såsom brombær og blåbær, samt krydderier som sort peber, lakrids og røg.
Mourvèdre er en drue, der tilføjer tannin, farve og kompleksitet. Den er ofte brugt i mindre mængder. Mourvèdre giver noter af mørk frugt, læder og krydderier, og kan også tilføje en animalsk nuance.
Cinsault er kendt for sin evne til at tilføre frugtighed og finesse til blendet. Den bruges ofte til at blødgøre vine og bidrage med aromaer af røde frugter som kirsebær og hindbær.
De vigtigste grønne druer, der dyrkes i Syd-Rhône, inkluderer Grenache Blanc, Viognier, Marsanne, Roussanne, Clairette og Bourboulenc. Disse druer bruges ofte i forskellige blends for at skabe komplekse og aromatiske hvidvine.
Grenache Blanc er en af de mest udbredte grønne druer i Syd-Rhône. Den bidrager med fylde, rundhed og en let krydret note til vinene.
Viognier er kendt for sine aromatiske kvaliteter med noter af abrikos, fersken og blomster. Den producerer fyldige og velstrukturerede vine med en karakteristisk bouquet, der gør den populær både som enkeltdruevin og i blandinger.
Marsanne og Roussanne dyrkes ofte sammen og komplementerer hinanden godt. Marsanne bidrager med fylde og nøddeagtige aromaer, mens Roussanne tilføjer friskhed og blomsteragtige noter.
Clairette og Bourboulenc er mindre kendte, men spiller en vigtig rolle i blandinger. Clairette giver vinene en lethed og friskhed med citrusagtige noter, mens Bourboulenc bidrager med struktur og kompleksitet.
Vinproducenter i Syd-Rhône anvender ofte traditionelle metoder kombineret med moderne teknikker for at udnytte druernes fulde potentiale. Hvidvine fra Syd Rhône har typisk en fyldig og kompleks smagsprofil med noter af stenfrugter, blomster, honning og urter. De er kendte for deres balancerede syreindhold og lange
eftersmag, hvilket gør dem velegnede til en bred vifte af gastronomiske oplevelser.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.