Rosévine

Rosèvine er andet end blot terassevine på en varm sommerdag

Rosévin er en vin, der fortryller med sin lyse farve, frugtagtige karakter og friske syre. Denne type vin, der ofte henleder tankerne på sommer og solskin, har med sin elegante farve og store friskhed vundet stor popularitet blandt vinelskere over hele verden.

Rosévinens historie

Historien om rosévine begynder langt tilbage i tiden, hvor den første dokumenterede produktion af rosévine sandsynligvis stammer fra det antikke Grækenland. Grækere og romere havde forskellige metoder til at lave vin, herunder at lade drueskallerne være i kontakt med mosten i kortere perioder, hvilket gav vinen sin lyserøde farve. I løbet af middelalderen og renæssancen fortsatte produktionen af rosévin i Europa, og den blev særligt populær i Sydfrankrig, hvor klimaet og jordbunden var ideel for dyrkning af druer, der egner sig til rosévin. I  dag er Provence-regionen, som strækker sig fra Rhöne-dalens østlige bred til den italienske grænse den region, som producerer mest rosévin i Frankrig.

Fremstilling af rosévine

Når druerne er høstet, knuses de forsigtigt, og skallerne efterlades i kontakt med mosten i en periode på mellem to og tyve timer. Denne kontakttid er sammen med druens indehold af farve (antocyanin) afgørende, for hvor farvet vinen bliver. Jo længere skindet forbliver i kontakt med mosten, jo dybere bliver farven på den færdige vin. Dette forklarer, hvorfor rosévine kan variere i nuancer fra lys laksefarvet  til dyb rød, afhængigt af den anvendte druesort og varigheden af skindkontakt.

Efter at den ønskede farveekstraktion er opnået, skilles mosten fra skallerne og mosten overføres til en ny gæringstank hvor den gærer videre. I modsætning til rødvinsproduktion, hvor skallerne efterlades i kontakt med mosten under hele gæringen for at udtrække tanniner og yderligere farve, kasseres skallerne ved rosévinfremstilling efter den ønskede macerationsperiode. Gæringen fortsætter derefter som normalt, hvor mosten omdannes til vin. Det er vigtigt at bemærke, at selvom skalkontaktmetoden er den mest almindelige teknik, der bruges til at fremstille rosévin, er der også alternative metoder. Det drejer sig blandt andet om saignée-metoden, hvor en portion most »blødes« fra gæringen af rødvin for derefter at gære i en ny gæringstank uden skindkontakt.

Variationer og Druesorter

Rosévin findes i en bred vifte af farver og smagsprofiler. Fra bleg laksefarvet til dybere hindbærfarver kan rosévine variere betydeligt afhængigt af druesorten og regionen, hvor de er produceret. Nogle af de mest populære druesorter til rosévin inkluderer Grenache, Syrah, Mourvèdre, Pinot Noir og Sangiovese.