Portvine

Portvin
Portvin produceres i Portugal langs Douro-floden i IGP-området Duriense. Området består af 3 underzoner: Cima Corgo, Baixa Corgo og Douro Superior, hvoraf Cima Corgo på grund af dets specielle microklima regnes for den bedste underzone til produktion af Portvin.

Historie
Portvin kan spores så langt tilbage som til 1600-tallet, hvor der var udbrudt en handelskrig mellem Frankrig og England. Det blev derfor officielt forbudt at importere fransk vin til England. Engelske vinkøbmænd sejlede derfor selv til Frankrig og købte vin. For at stabilisere vinene inden sørejsen til England, tilsatte man lidt vinsprit til vinen.
Under en af disse indkøbsture fandt en engelsk vinkøbmand i en lille by et kloster, hvor munkene tilsatte vinspritten under selve gæringen og derved stoppende gæringen. Som følge deraf bevarede vinen noget restsødme. Derved var portvinen født. 
Portvinens popularitet steg derefter hurtigt i England, hvor den blev en fast bestanddel af de britiske adelige og handelsmænds festligheder. Den britiske kærlighed til portvin førte til etableringen af ​​mange af de mest anerkendte portvinshuse, der stadig dominerer branchen i dag.

Produktion af Portvin 
Vinmarkerne - som er beliggende på terrasser langs Douro-floden - er opdelt  i et klassificeret system, som inddeler vinmarkerne fra A til F, hvor A vinmarker betragtes som de bedste marker. Ved klasseficeringen tages højde over havet, jordbundstype, soleksponering og vinstokkenes alder i betragtning.
Mere end 80 forskellige druesorter er tilladt til produktion af portvin, hvoraf følgende fem druesorter betragtes som de bedste og også er de mest benyttede: Touriga National, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinta Cao.
Ved gæring af Portvin drejer det sig om hurtigt at udtrække farve og tanniner fra druerne. Dette er gennem tiderne foregået i såkaldte lagares, som er store stenkar, hvor man har fodtrampet druerne. I dag findes der også Robot lagares, som er store rustfrie stålkar, og hvor de trampende fødder er erstattet af gummimåtter, som trækkes frem og tilbage i karret. Efter 2-3 dage når vinen har opnået ca. 6% alkohol tilsættes 77% druesprit indtil vinen når en alkoholprocent på 19-20%. Ved denne proces stopper gæringen, og vinen er nu klar til at blive tappet på fade for efterfølgende lagring.

Der findes 3 forskellige Portvins stilarter
Ruby stilarter som er reduktive, hvilket vil sige at lagringen stort set er foregået uden at vinen har været påvirket af ilt. Til denne stilart hører: Ruby, Vintage Port, Single Quinta Port, Late bottled Vintage Port (LBV) og Crusted Port.
 

Tawny stilarter er oxidative, hvilket vil sige at vinen under lagringen har været påvirket af ilt. Til denne stilart hører: Tawny Port, Tawny Reserve Port, Colheita Port og Tawny Port with indication of age, som må mærkes med 10, 20, 30, eller 40+ years old.
 

Hvid Port. Hvid portvin er fremstillet på samme måde som Tawny og Colheita, men i stedet for at bruge røde druer, er der anvendt grønne druer. Da grønne druer ikke indeholder tanniner, har vinen ikke mulighed for at udvikle sig ved flaskelagring, og skal derfor drikkes i sin ungdom.