Om Sensi Smagekassen
Smagekassen er sammensat af 6 vine fra vores toscanske vinhus Sensi. I smagekassen er der vine fra 4 italienske vinregioner, heriblandt flere af vores bestsellere.
Du kan få flere oplysninger om den enkelte vin ved at klikke på vinen herunder.
Saftig Primitivo som i glasset fremstår med en smuk dyb rubinrød farve. Duften afslører aromaer af mørke kirsebær, blomme, strejf af vanille, krydderier samt antydninger af grønne urter. I munden er den blød og fyldig med diskret syre og bløde tanniner. Afslutningen er tør og frugtig med pæn længde.
Sensi Collezione Sangiovese har en lys og livlig rubinrød farve. En elegant og levende kompleksitet afsløres i duften, der udtrykker frugtige aromaer af røde kirsebær, sorte bær, som er afbalanceret med noter af krydderier og tobak.
Frisk, mellemfyldig og aromatisk rødvin som i glasset fremstår med en dyb rubinrød farve, som reflekter smukt i lyset. Duften er indbydende med aroma af viol og antydninger af skovbund og varme krydderier, som er karakteristisk for Montepulciano-druen
Cupido er en rigtig udtryksfuld og flot frugtdomineret rødvin, som er fremstillet på Toscana’s store rødvins-drue Sangiovese. Vinen præsenterer sig smuk i glasset med sin blanke rubinrøde farve. Smagen er let sødmefuld med medium krop, og aromaer af kirsebær, røde blommer, tobak samt nuancer af middelhavskrydderier. God og frugtrig eftersmag med medium længde.
Farven er smuk strågul og elegant i glasset. Duften er intens med modne noter af fersken, abrikos samt akaciehonning som fuldender vinen og giver duften finesse og substans. I munden er den fyldig i både krop og smag med en fed struktur, som giver vinen karakter. Vinen er dejlig læskende og vedholdende i munden.
Denne Chardonnay fra Sensi er et godt eksempel på, at Chardonnay-druen stortrives i det solrige Toscana. Fremstår lys strågul med grønne reflekser. Duften som kommer pænt op af glasset, er rig på citrus, pære og gule æbler. Frisk i munden, letkrydret, fyldig og kompleks med god længde og fine grapenoter i afslutningen. En fin chardonnay i den fyldige stil.