Om Sommelier-smagekassen
Vil du virkelig forkæle dig selv eller vil du overraske din familie eller venner med vine fra øverste hylde, skal du vælge sommelier-smagekassen. Kassen indeholder 6 pragtfulde rødvine alle udvalgt af vores sommelier.
En skøn vinoplevelse venter!
Du kan få flere oplysninger om den enkelte vin ved at klikke på vinen herunder.
I glasset er vinen smuk dyb rubinrød. Duften afslører noter af mørke bær, raffinerede aromaer af tobak, krydderier og vanille. Smagen er fyldig og tæt med fløjelsbløde tanniner og god balance mellem syre og sødme. Et super lækkert glas vin - åbn gerne 1-2 timer før servering.
Farven er smuk blank og dyb rubinrød. I næsen er den imødekommende og kraftfuld med en buket af mørke frugter og krydderier. I munden opleves den fyldig og silkeagtig med en god krop og afrundede tanniner. Vinen er fadlagret på franske egetræsbarriques i 12-14 måneder, heraf er 50% nye fade. Åben gerne vinen en time før servering.
Super lækker enkeltmarks Barolo fra den berømte vinmark Altenasso. Klassisk og tør Barolo med modne tanniner og rank syre. I duften noter af mørkerød frugt, intens lakrids, tjære, læder og røg. I glasset smuk granatrød med orange kant, der bliver mere udpæget med lagringen. Ganske intense aromaer, vedvarende og delikate, med antydninger af sorte kirsebær, mørk blomme, hindbær og lette noter af kandiseret appelsinskal. Velstruktureret, saftig og varm vin i god balance, som bliver hængende længe i munden. Giv gerne vinen luft på en karaffel nogle timer før den serveres.
Farven er tæt rubinrød med violette reflektioner. Indsmigrende og intens duft fyldt med mørke frugter. I smagen, som er tæt og fyldig med en god og frisk syre, opleves intense noter af mørk blomme, kirsebær og lakrids og lette krydderier. God og frugtig afslutning med lette tanniner. Fremragende vin som bør nydes i store glas.
Smuk dyb rubinrød farve med sorte reflektioner. Duften er intens med noter af røde kirsebær, cedertræ og vanille. Vinen er elegant og alligevel intens i munden og kombinerer chokolade og kirsebær med klassiske noter af læder, tobak, kaffe og krydderier. Raffinerede tanniner fører til en behagelig finish af karamel, vanilje og sorte kirsebær.
Farven er mørkerød og tæt. Den intense duft byder på modne røde bær, mørke kirsebær, tobak og vanilje. Smagen er fyldig, vedholdende og fløjlsblød med behagelige noter af blomme, kirsebær, julekrydderier og elegante egetræsnoter. God og lang eftersmag som ender i noget mineralsk. For optimal nydelse bør denne vin hældes på karaffel et par timer før den skænkes.