Om Sensi Dalcampo Chianti Riserva
Produceret i hjertet af Toscana. Druerne kommer hovedsageligt fra det bakkede område mellem Firenze og Vinci. Chianti har altid været den mest berømte og velkendte toscanske vin i verden. Den første afgrænsning af Chianti-produktionszonen går tilbage til 1932, mens den i 1967 blev anerkendt som DOC og som DOCG i 1984.
Her en behagelig Chianti Reserva i den klassiske stil fra vinhuset Sensi. Smuk rubinrød farve med orange refleksioner. Duften er en intens buket af røde kirsebær og blomme, peber, muskatnød og krydderier. I munden er den fyldig og velsmagende med modne tanniner, god syre og en krydret intensitet. God lang og saftig afslutning med modne frugter og pebertouch.
Druer: 70% Sangiovese og 30% Canaiolo.
Velegnet til bl.a.: Kogt kød, retter med kødsovs, charcuteri, ravioli, saltimbocca, pizza og modne oste.
Om vinhuset Sensi
Sensi-familiens vingårdshistorie går tilbage til 1895, hvor Pietro Sensi lancerede de første vine fra sine egne vinmarker på markedet. Pietros sønner, Vittorio og Armido, fortsatte deres fars forretning og grundlagde vinhuset Sensi. Med deres hest og vogn begyndte de at levere deres Chianti vine til de omkringliggende landsteder og senere til byen Firenze.
Tredje generation, repræsenteret af Vittorios sønner Pietro og Giovanni, fokuserede på at styrke kvaliteten af de dyrkede druer og den efterfølgende vinificering, hvilket gjorde Sensi-navnet berømt i hele Toscana. Fjerde generation - Marco, Massimo og Roberta overtog vingården i 1987 og udvidede i løbet af denne tid Sensi-navnets ry internationalt. Sensi ejer to vingårde med tilhørende vinmarker i hjertet af Toscana: Tenuta del Poggio og Fattoria di Calappiano, samlet over 100 hektar med vinmarker og olivenlunde. Det er også her produktionen af Chianti-vine, de ikoniske vine fra »Classic«-serien, kommer fra. I samarbejde med vinavlere i andre regioner - Siena, Montalcino, Bolgheri, Scansano og San Gimignano - tilbyder Sensi et stort udvalg andre klassiske toscanske vine.