Om Philippe Plantevin Plan de Dieu
Appellationen Plan de Dieu omfatter de fire kommuner Camaret-sur-Aigues, Jonquières, Travaillan og Violès i departementet Vaucluse i Rhônedalen. Siden 2005 har det ud over Côtes du Rhône Villages, været tilladt at skrive Plan de Dieu på etiketten.
Strålende dyb rubinrød med en violet kerne i glasset. I duften, som kommer pænt op af glasset, opleves mørke frugtige aromaer, sort peber og en buket af krydderier. Kraftfuld, saftig og struktureret i smagen med frugtige noter af modne brombær og mørke blommer. Tanninerne er fløjlsbløde i munden og understøtter aromaen af lakrids og sort peber. God mundrensende syre som tilfører den kraftige vin den nødvendige friskhed. God afslutning med masser af frugt og lakridsnoter.
Druer: 60% Grenache og 40% Syrah.
Velegnet til bl.a.: Rødt kød, stege, lam, braiseret kød, simreretter, dyrevildt og lagrede oste.
Om Domaine Philippe Plantevin
Familiegården på 36 hektar drives af Philippe og Elisabeth Plantevin. Begge sætter en ære i at værne om miljøet, og vingården har siden 2014 været AB Organic Agriculture-certificeret. Vinmarkerne er fordelt på fire kommuner i Rhônedalen: Cairanne, Sainte-Cécile-Les-Vignes, Visan og Travaillan. Jordbunden er ler-kalksten med med større sten (garrigues). Takket være denne palet af terroirs kombineret med mangfoldigheden af druesorter, produceres der vine af høj kvalitet - alle med et typisk Rhône aftryk. Druesorterne er: Grenache, Syrah, Carignan, Mourvèdre for røde- og rosévine samt Viognier, Marsanne, Bourboulenc og Grenache Blanc for hvidvine.