Om Vinen
Aloxe Corton er en berømt kommune som ligger ved Corton højen lidt nord for Beaune by. Her produceres næsten kun kraftfulde rødvine på Bourgognes alt dominerende og store druesort Pinot Noir.
Smuk, intens dyb granatrød farve. Næsen er kraftfuld, kompleks og afslører aromaer af røde frugter og træagtige noter fra fadet. Smagen er elegant og tæt med smidige tanniner, nuancer af røde frugter og noter af krydderier. Skøn, blød og elegant vin med frugtrig finish med pæn længde.
Druer: 100% Pinot Noir.
Velegnet til bl.a.: Rødt kød, dyrevildt, lammekød, marineret kød, retter baseret på svampe samt mellemlagrede oste.
Om Domaine Meuneveaux
Freddy og Daisy Meuneveaux som begge er ønologer, overtog familiens ejendom i 2010 og efterfølger Freddy´s forældre Didier og Thérèse Meuneveaux. Domaine Meuneveaux´s vinmarker er beliggende hovedsageligt i Aloxe-Corton, men Domainet har også vinstokke i nabolandsbyerne Pernand-Vergelesses, Beaune og Chorey-lès-Beaune. På skråningerne af Cortonbakken - som er den eneste lokalitet i hele Côte de Beaune, hvor der må produceres Grand Cru Rouges - er Domaine Meuneveaux repræsenteret på følgende to marker: Corton Bressandes Grand Cru og Corton Perrières Grand Cru. Der høstes med håndkraft og vinificeres straks derefter. Der benyttes kun naturgær for at bevare terroirets ægthed.