Om Barolo Altenasso
Super lækker enkeltmarks Barolo fra den berømte vinmark Altenasso. Klassisk og tør Barolo med modne tanniner og rank syre. I duften noter af mørkerød frugt, intens lakrids, tjære, læder og røg. I glasset smuk granatrød med orange kant, der bliver mere udpæget med lagringen. Ganske intense aromaer, vedvarende og delikate, med antydninger af sorte kirsebær, mørk blomme, hindbær og lette noter af kandiseret appelsinskal. Velstruktureret, saftig og varm vin i god balance, som bliver hængende længe i munden. Giv gerne vinen luft på en karaffel nogle timer før den serveres.
Druer: 100% Nebbiolo
Velegnet til bl.a.: Røde bøffer, braiseret kød, kraftige simreretter, vildt (ikke fuglevildt) og modne faste oste.
Om Azienda Agricola Cavalier Bartolomeo
Cavalier Bartolomeo blev grundlagt i 1924 af Bartolomeo Borgogno, bedstefar til den nuværende ejer Dario Borgogno, som lærte at lave vin af druerne fra sine vinmarker af sin far. Efter fire generationer er vinmarkerne blevet omplantet dog med undtagelse af markerne med Nebbiolo-druer, som danner grundlaget for vingårdens Barolo-vine. Vingården er løbende blevet opdateret med nyt produktionsudstyr. Herunder bl.a. temperaturstyrede gæringstanke og nye store træfade (botti). Vingården er på blot 4 hektar og producerer 15.000 flasker vin, heraf er de ca. 9000 flasker Barolo. Ejendommen er beliggende i hjertet af Barolo-området i den lille landsby Garbelletto, som hører under kommunen Castiglione Falletto.