Om Barbera d´Alba
Druerne til denne Barbera d'Alba kommer fra marker med 30 år gamle vinstokke, som er beliggende i Canale i hjertet af Roero-bakkerne. Høsten foregår med håndkraft i slutningen af september. Kendetegnende for Barbera-druen er generelt lav tannin og høj syre.
I glasset fremstår vinen dybrød med violette refleksioner. Duften er generøs og byder på intense noter af røde bær, blomme, søde mørke kirsebær og tørrede urter.
Smagen er tør og fyldig med en flot balance, et højt syreindhold og lette tanniner, der giver vinen en god struktur. God og frugtig afslutning med pæn længde.. Et godt vinvalg til såvel daglig som til fest.
Druer: 100% Barbera.
Velegnet til bl.a.: Lyst kalvekød, lam, antipasti , pasta, svampe-risotto, charcuteri samt modne faste oste.
Om Azienda Agricola Pace
Azienda Agricola Pace har en lang historie bag sig. Det hele startede tilbage i 1934, da Bernardino Pace købte stuehuset. I 1996 overtog hans sønner Dino og Pietro og de begyndte straks at tappe deres egne vine. Indtil da havde familien solgt hele høsten til produktion af bulkvine. Dengang startede det med en produktion på 10.000 flasker, dette er nu vokset til 80.000 flasker fra 17 hektar vinmarker. Vinmarkerne ligger i Roero-området og har udsigt over landsbyen Canale fra bakkerne. Mineralrig jord, der giver meget stof til vinene. Druerne der dyrkes, er Piemonte klassikerne: Arneis, Barbera, Favorita og Nebbiolo.
Produktionen ligger stadig på et niveau, hvor gården kan drives af familien uden at skulle hente megen hjælp udefra. Dino og Pietro får stor hjælp af Pietro´s søn Matteos, som måske er ved at blive kørt i stilling til om nogle år at overtage vingården. Derudover hjælper Dinos kone Tiziana.