Om Saint-Aubin 1. Cru Le Sentier du Clou 2022
Elegant hvid Bourgogne fra meget lille premier cru-mark beliggende på sydvendte skråninger nordøst for Saint Aubin by som er nabo til Chassagne- og Puligny-Montrachet. Druerne kommmer fra 40-50 år gamle vinstokke, som høstes med håndkraft og afstilkes inden vinifikation. Efterfølgende lagring på bærmen i franske fade i 9-12 måneder heraf 25% nye fade.
I glasset fremstår vinen med en klar gulgrøn farve. Næsen er åben og delikat med noter af hvide blomster, pære og citrus. I munden er den tør med delikat og sprød aroma-rigdom, mineralitet og en frisk og livlig syre. God vedholdende frugtig finish.
Druer: 100% Chardonnay
Velegnet til bl.a.: Aperitif, fisk, skaldyr, cremede pastaretter, lyst fjerkræ og blåskimmel oste.
Om Henri Prudhon & Fils
Henri Prudhon & Fils er blandt den lille kommune Saint Aubins førende vinproducenter. Henri Prudhon som er født i 1921, startede i 1945 sin vingård med at sælge vin og druemost til andre vinproducenter og neocianter, før hans søn Gerard i 1980 ændrede det og begyndte selv at aftappe og markedsføre vin, vel vidende at hans familieejendom rummede et stort potentiale. Nu efterfulgt af sine børnebørn Vincent og Phillipe, bevarer Henri deres bedstefars og fars arv ved at arbejde sammen om at lave nogle fantastiske vine. Vingården er på 14,5 ha hvilket er en pæn størrelse i Bourgogne og der produceres i gennemsnit 90.000 flasker vin pr. år. De fleste vinparceller er beliggende i Saint-Aubin, men også parceller i de noget mere berømte kommuner som Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet.