Om Pace Roero Arneis
Arneis-druen er en grøn drue som kan spores helt tilbage til oldtiden. I 1960-erne var den med blot et par hektar tæt på at uddø. Dette har dog ændret sig drastisk de sidste 15-20 år. Nu dyrkes den på mere end 800 ha i Piemonte. Særligt i Roero som er beliggende vest for Tanaro-floden, hvor den har sin egen DOCG-status, produceres der fremragende hvidvine på Arnies-druen. Det er en grøn drue som der forventes meget af i fremtiden i Piemonte.
En delikat hvidvin som i glasset fremstår lys bleg strågul med gyldne refleksioner. Behagelig duft som er frisk med aromaer af gule æbler kombineret med akaciehonning og mineralske noter. En tør, mellemfyldig vin med frisk syre. Velafbalanceret, elegant og med god kompleksitet. God længevarende frugtig afslutning med lidt mineralitet.
Druer: 100% Arneis
Velegnet til bl.a.: Fiskeretter, skaldyr, kylling og svinekød, grønne- og hvide asparges - eller som aperitif.
Om Azienda Agricola Pace
Azienda Agricola Pace har en lang historie bag sig. Det hele startede tilbage i 1934, da Bernardino Pace købte stuehuset. I 1996 overtog hans sønner Dino og Pietro og de begyndte straks at tappe deres egne vine. Indtil da havde familien solgt hele høsten til produktion af bulkvine. Dengang startede det med en produktion på 10.000 flasker, dette er nu vokset til 80.000 flasker fra 17 hektar vinmarker. Vinmarkerne ligger i Roero-området og har udsigt over landsbyen Canale fra bakkerne. Mineralrig jord, der giver meget stof til vinene. Druerne der dyrkes, er Piemonte klassikerne: Arneis, Barbera, Favorita og Nebbiolo.
Produktionen ligger stadig på et niveau, hvor gården kan drives af familien uden at skulle hente megen hjælp udefra. Dino og Pietro får stor hjælp af Pietro´s søn Matteos, som måske er ved at blive kørt i stilling til om nogle år at overtage vingården. Derudover hjælper Dinos kone Tiziana.